I Brønderslev Tennis og Padel Klub kan du også leje en tennisbane eller en padelbane på timebasis uden at være medlem af klubben.
For at kunne bruge dette tilbud skal du tilmeldes i vores bookingsystem Conventus med nogle personoplysninger som Pay and Play spiller. Du kan tilmelde dig ved at klikke på padelbattet her til højre.
Når dette er gjort, vil du modtage en E-mail med login oplysninger til vores bookingsystem og du er klar til at kunne booke en bane. Her vil du få tildelt en adgangskode af systemet, som du efterfølgende har mulighed for at ændre til en kode du selv vælger. Dine oplysninger bliver gemt i systemet, så du ikke skal oprettes som bruger næste gang du vil booke en tid til Pay and Play.
For at booke en bane skal du logge ind i vores bookingsystem med din E-mailadresse og din adgangskode. Se evt. vores bookingvejledning her.
Du kan booke en tennisbane ved at trykke i menuen øverst her på siden under “Booking” og “Book en tennisbane“.
Du kan booke en padelbane ved at trykke i menuen øverst her på siden under “Booking” og “Book en padelbane“.
Når du booker en bane som Pay and Play skal du, efter du har valgt dit spilletidspunkt, betale for banen med betalingskort på hjemmesiden.
Når din booking og betaling er gennemført, vil du modtage en E-mail der bekræfter din booking samt med oplysninger om hvordan du får adgang til klubbens anlæg. Adgang til anlægget sker ved at sende en SMS med en kode til låsesystemet, som så låser døren op. Koden og nummeret du skal sende koden til får du oplyst i den mail du får efter du har booket banen.
Tennisbanerne kan bookes mellem kl 7 og 22 alle ugens dage. Der kan lejes op til 2 timer ad gangen to uger frem. Det koster kr. 100,- at leje en tennisbane.
Padelbanerne kan bookes mellem kl. 08.00 og 22.00 i perioden fra 1. april til 31. oktober og mellem klokken 8.00 og 20.00 i perioden fra 31. oktober til 1. april, alle ugens dage. Der kan lejes op til 2 timer ad gangen to uger frem.
Mandag til fredag fra kl. 8 til 14 koster det kr. 200,- at leje en padelbane pr. time
Alle øvrige tider koster det kr. 250,- at leje en padelbane pr. time.
Såfremt man har behov for at låne padelbat og bolde, aftales dette ved henvendelse til en fra bestyrelsen.
Bemærk :
Da banerne er placeret i et naturskønt område med træer omkring, kan der i de perioder af året der er løvfald, være behov for at man skal fjerne blade fra banen inden man kan begynde at spille.
De blade der samles skal tømmes over i en container til formålet placeret ved klubhuset.
Til at fjerne blade er der løvrive, løvgreb og løvpose til rådighed. Det er også muligt at anvende en løvsuger på EL. Udstyret findes ved gavlen af klubhuset hen mod padelbanerne.
Af hensyn til naturen og klubbens naboer, er det ikke tilladt at spille musik på anlægget.