Husk at tilmelde dig efterårets trænerkurser. Dansk Tennis Forbund og DGI udbyder kurser i hele landet.
Der er trænerkurser i både Hjørring og Nørresundby.
Find det der passer til dig og tag din kammerat med.
Husk at tilmelde dig efterårets trænerkurser. Dansk Tennis Forbund og DGI udbyder kurser i hele landet.
Der er trænerkurser i både Hjørring og Nørresundby.
Find det der passer til dig og tag din kammerat med.
Oplev Danmarks bedste tennisherrer, når Davis Cup-holdet møder Thailand den 18. og 19. september i Sydbank Arena i Kolding.
Lige nu kan I få 20% rabat på billetten, hvis I bruger dette link:
https://www.ticketmaster.dk/feature/tmlink.html?id=4956175666&language=da-dk
Brønderslev Tennis Klub er i gang med at etablere 2 padelbaner i forbindelse med klubbens tennisanlæg i Hedelundsgade 11, Brønderslev.
Vi forventer at kunne åbne for spil omkring 1. oktober i år.
Vi har søgt og fået tilskud fra en del forskellige fonde, hvilket vi er meget taknemmelige for. Klubben medfinansierer også selv en del af udgifterne.
MEN vi mangler stadig penge til finansieringen, hvorfor vi på den lidt utraditionelle måde prøver allerede nu at opfordre jer, der gerne vil spille padel i Brønderslev Tennis Klub til at melde sig ind som medlem af klubben.
Det koster 500 kr. gældende fra start og indtil 1. april 2022. På dette tidspunkt vedtager generalforsamlingen ny kontingent.
Vi har også et tilbud om, at man vælge at støtte PADEL-projektet ved at betale kontingent for flere år allerede nu og på den måde opnå 10% i rabat på kontingentbeløb på 1000 kr. årligt.
Det vil sige:
År 2021/22: fuld på kontingent på 500 kr.
År 2022/23: 1000 kr. minus 10% rabat
År 2023/24: 1000 kr. minus 10% rabat
År 2024/25: 1000 kr. minus 10% rabat
Betaler man for de nævnte år, udgør beløbet 3500 kr. I kan også vælge det antal år, I vil betale for på nuværende tidspunkt.
Kontingent vedtages af generalforsamlingen hvert år i marts måned, hvorfor de anførte 1000 kr. er et skøn. Der opnås 10% rabat på de indbetalte 1000 kr. = 100 kr. rabat på det aktuelle års kontingent.
For det årlige kontingent kan man frit booke baner i tidsrummet fra kl. 08.00 til 20.00 alle dage om ugen. Der kan bookes 2 timer ad gangen.
Synes I det lyder spændende, kan I indmelde jer her på hjemmesiden og samtidig betale kontingent efter det valg I nu vælger kr. på konto 5655 – 6885 827 029.
Når der åbnes for booking af bane, får I tilsendt information herom og I får tilsendt adgangskode til bookingsystemet.
Tennis Klubben takker for jeres hjælp og er glad for, at I på denne måde er med til at få etableret PADEL i Brønderslev.
Tennisklubben var i dag vært ved Sparekassen Vendsyssel, Jerslev’s Fonds uddeling af penge.
Tennisklubben blev den glade modtager af 50.000 kr. til etablering af padelbaner.
Der var også andre glade modtager af penge.
I dag blev afholdt MixDoubleturnering i klubben.
Efter mange super gode kampe blev Merete og Aage kåret som vindere
For jer der har brug for lige at få opgraderet et af følgende slag tilbyder Bestyrelsen tematræning til klubbens seniormedlemmer på følgende tidspunkter:
tirsdag den 8. juni kl. 19 til 21: Serv/flugt – træner Mads Thomsen
tirsdag den 22. juni kl. 19 til 21: Serv/flugt – træner Morten Daugbjerg
søndag den 27. juni kl. 10 til 12: Forhånd/baghånd – træner Morten Daugbjerg
Der kan være max. 10 på hvert forløb.
Tilmelding senest 2 dage før hvert forløb til Else Simonsen, mail: elsesi2007@gmail.com eller mobilnr 31420515
Tennishilsener
BESTYRELSEN
Brønderslev Tennis og Padel Klub har lavet en rabataftale med Ketcher-Sport i Aalborg.
Rabataftalen fungerer på den måde, at når man bestiller udstyr på Ketcher-Sport’s hjemmeside, køber man til en speciel klubpris.
På siden er der et udvalg af tennisketsjere, sko og tasker som klubbens medlemmer får til en special klubpris og derudover tennisbolde til fast lav pris.
Herudover er der også kr. 25,- i rabat på opstrengning af tennisketsjer – ketsjere skal indleveres og afhentes i butikken.
For at få produkterne til klubpris skal man oprette et personligt login.
Vejledning til oprettelse af login kommer her:
Padel er i Danmark en sport der er i meget stor fremgang, der bygges mange nye baner rundt om i hele landet og i efteråret 2021 vil der også være padelbaner i Brønderslev.
Padel er lidt en blanding af forskellige bat- og ketcher sportsgrene der kan spilles hele året rundt, også udendørs. Det spilles med en type bat hvor hovedet er ca. samme størrelse som en badminton ketcher. Der spilles på en lukket bane omgivet af glasvægge og trådnet hvor væggene indgår i spilleflade som i squash. Banen er 10×20 meter og man spiller double. Padel er nemmere at gå til end andre bat og ketcher sportsgrene, da den ikke er så teknisk krævende og heller ikke så fysisk krævende. Du kan læse meget mere om sporten på Dansk Padel Forbunds hjemmeside : https://danskpadelforbund.dk/hvad-er-padel
Dansk Padel Forbund har også lavet en kort video der viser spillet og hvor spillerne fortæller om deres oplevelser med padel. Videoen finder du her på Youtube.
Brønderslev Tennis Klub vil opføre to udendørs padelbaner der placeres i forlængelse af klubhuset og for enden af bane 1. Adgang til banerne bliver gennem tennisanlægget så padelbanerne bliver en integreret del af klubben.
Byggetilladelsen til banerne er givet fra Brønderslev Kommune og der arbejdes i øjeblikket på at få økonomien helt på plads.
En del af finansieringen kommer fra fonde og flere har allerede givet tilsagn om at støtte projektet. Der er fortsat nogle fonde der endnu ikke har givet tilbagemelding, som Vi også håber vil bidrage til projektet.
Herudover er medlemmer fra klubben i øjeblikket rundt ved nogle lokale virksomheder for at sælge sponsorater. Ud over at støtte projektet køber virksomhederne sig til synlig eksponering på både hjemmeside og anlægget samt en ”Padel-pakke” hvis indhold afhænger af beløbet der bliver sponsoreret. Hvis du eller din virksomhed kunne tænke sig at bidrage til projektet med et sponsorat, er du velkommen til at kontakte Susanne Vittrup på telefon 30 50 06 76 eller Mads Thomsen på telefon 25 14 32 48 og få en snak om de muligheder der ligger i et sponsorat.
Nogle arbejder i forbindelse med etableringen af banerne bliver udført af klubbens medlemmer som frivilligt arbejde. Da klubben ser udvidelsen med padelbaner som en investering i fremtiden og et bredere tilbud til klubbens medlemmer, bidrager klubben også med an andel af finansieringen. Det er også vores forventning at de to padelbaner kan være med til at tiltrække nye medlemmer til klubben, da der er stor efterspøgelse på at spille padel.
I Brønderslev Tennis Klub glæder vi os til efteråret, hvor vi kan byde velkommen til en ny sportsgren i Brønderslev.
Brønderslev Tennis Klub har i sommersæsonen 2021 to herrehold der spiller turnering i DTF.
Første holdet spiller i 3. Division – Vest – Pulje 1 og anden holdet spiller i Liga 3 – Vest – Pulje 1.
Du kan her følge resultaterne i de to turneringer.
Division Herrer – 3. division – Vest – Pulje 1 her er Frederik Majlund holdkaptajn
Liga Herrer – Liga 3 – Vest – Pulje 1 her er Jan Nielsen holdkaptajn
Alle tidspunkter for hjemmekampene kan ses i aktivitetskalenderen her på hjemmesiden, så kom og se kampene og giv støtte til klubbens turneringsspillere.
Tirsdag den 27. april blev der afholdt generalforsamling i Brønderslev Tennis Klub. På grund af de gældende Corona restriktioner blev generalforsamlingen afholdt udendørs, på terrassen ved klubhuset. Efter generalforsamlingen var der sandwich og øl/vin/sodavand til de fremmødte.