TENNIS FOR VOKSNE 2020

HAR DU LYST TIL AT LÆRE AT SPILLE TENNIS – ELLER VIL DU I GANG IGEN ?

Er du over 18 år – så har Brønderslev Tennis Klub et godt tilbud til dig, der gerne vil lære dette fantastisk dejlige spil. Du kan med dette træningsforløb på kort tid komme i gang med at spille tennis.

Vi tilbyder 8 timers træning i et forløb på 4 gange på følgende dage:

Lørdag den 16. maj 2020 fra kl. 10 til 12

Søndag den 17. maj 2020 fra kl. 10 til 12

Tirsdag den 19. maj 2020 fra kl. 17 til 19

4. gang aftales i forbindelse med træningen

Vi stiller ketsjer til rådighed og melder du dig efterfølgende ind i klubben, får du ketsjeren gratis.

Træningsforløbet koster 200 kr. Man møder bare op iført sportstøj/sko.

Vi vil gerne have tilmelding inden onsdag den 13. maj 2020 enten på mail til elsesi2007@gmail.com eller telefon/SMS

Der er åbnet for udendørs tennis 2020

Vi er glade for at Dansk Tennisforbund og DGI Tennis kan anbefale genåbning af udendørs tennisbaner. Derfor har Brønderslev Tennis Klub åben for spil på alle baner, ud fra de anbefalinger der er kommet fra Dansk Tennisforbund. I forhold til en normal sæsonstart er der selvsagt nogle restriktioner og begrænsninger omkring spil og brug af anlægget som alle medlemmer bedes respektere. Dette for at vi kan være med til at passe på hinanden og undgå at blive et led i en smittekæde.

Ud over de generelle krav og anbefalinger fra sundhedsmyndighederne, er Dansk Tennisforbund og DGI Tennis kommet med anbefalinger og gode råd til klubberne. Derud over der lokale retningslinjer og restriktioner for Brønderslev Tennis Klub.

Bl.a. er følgende regler gældende:

  • max. 4 personer på en bane ad gangen
  • man skal ikke opholde sig i klubben udenfor banerne (vent evt. uden for hegnet, indtil jeres bane er ledig)
  • klubhuset er lukket og man skal derfor møde omklædt
  • ankom tidligst 5 minutter før starttid
  • forlad banen 5 minutter før din/jeres booking udløber
  • hold god afstand og husk god håndhygiejne
  • brug engangshandsker eller sprit i forbindelse med banefejning og vanding. Der er sat sprit og engangshandsker frem ved klubhuset

Herudover henvises der til de generelle retningslinjer fra myndighederne og de mere specifikke anbefalinger fra Dansk Tennis Forbund.

Generelle anbefalinger fra myndighederne.

Anbefalinger fra Dansk Tennis Forbund.

Da der ikke er adgang til klubhuset, vil det desværre ikke være muligt at benytte lys på bane 1 og 2.

Vi håber, at vi på trods får nogle dejlig timer på tennisbanen og melder selvfølgelig ud, når der lempes på reglerne og der bliver mulighed for yderligere aktiviteter i klubben.

Såfremt der er spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte medlemmer af bestyrelsen.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Kommende aktiviteter