Mix-sammenspil med efterfølgende grill

Kære Seniorspillere

Det er tid for endnu et par arrangementer i tennisklubben her hvor sommeren går lidt på hæld.

MANDAG D. 31.AUGUST KL 17 indbydes til en lille mix-turnering. Der er plads til 16 deltagere, der spilles kampe på tid, alle mod alle. Efter spil tændes grillen kl 19. Tag selv kød med til grillen, så sørger bestyrelsen for salat og brød.

Skynd dig at tilmelde, det er “først til mølle” til Else : elsesi2007@gmail.com  eller Tlf. 31420515

Samtidig aflyses så det vanlige sammenspil mandag d.31. august.

Der bliver endnu et arrangement tirsdag d. 15. september kl 18-20 med lys og let traktement og hygge efter spil. Dette få I mail om senere , men sæt kryds i kalenderen.

Hilsen   Bestyrelsen

Ny formand i bestyrelsen

Karen Jørgensen har tidligere meddelt at hun trækker sig fra bestyrelsen i Brønderslev Tennis Klub, og dermed også formand, efter indeværende sæson. Derfor blev det på første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen besluttet at det er tid til formandsskifte, da bestyrelsen kan se en fordel i at der er et overlap med den nye formand mens Karen fortsat er med i bestyrelsen.

Der var fuld enighed i bestyrelsen om at Anette Aggerholm kunne være den der overtager rollen som formand. Anette sagde ja til udfordringen og vil fremover være formand i Brønderslev Tennis Klub. Vi siger tillykke til Anette med formandsposten og ser frem til det fremtidige samarbejde.

Anette Aggerholm

Vi vil også sige stor tak til Karen for de mange år i bestyrelsen og på formandsposten samt det store arbejde hun har gjort for klubben gennem alle årene.

Hele den nye bestyrelse kan du ser her.

Bestyrelsen

Aktivitetskalender

Som noget nyt er der nu lavet en aktivitetskalender her på hjemmesiden. I denne kalender kan man se hvilke arrangementer klubben afvikler. Det kan være Tematræning, turneringer i klubben, arbejdsdage m.v. Arrangementerne vil blive lagt ind på hjemmesiden i takt med de mails der sendes ud fra bestyrelsen via Conventus.

Over kalenderen i højre side, kan man på det lille ikon skifte mellem visning som kalender eller på listeform.

Du finder aktivitetskalenderen i menuen under punktet Aktiviteter eller her.

Tematræning i forskellige tennisslag

Kære dame- og herrespillere

Bestyrelsen har besluttet at tilbyde træning i tennisspillets forskellige slag, så hvis du synes, at du har brug for at få justeret nogle af dine slag, så er her muligheden.

tirsdag den 25. august fra kl.17 til 18: Serv

tirsdag den 25. august fra kl.18 til 19: Net- og flugtspil

tirsdag den 1. september fra kl 17 til 18: Forhånd

tirsdag den 1. september fra kl. 18 til 19: Baghånd

Der kan være 8 på holdet. Der er klubbens træner Jørgen Nørgaard, der står for træningen.

Det er gratis at deltage.

Tilmelding til Else Simonsen, mail: elsesi2007@gmail.com eller SMS 31420515

Frist for tilmelding: lørdag den 22. august.

Tennishilsener

BESTYRELSEN

Åbning af klubhuset

Bestyrelsen har besluttet, at åbne klubhuset delvist op.

Jeres nøglebrik er aktiveret således, at I kan komme ind i klubhuset. I kan bruge køkkenet og køleskabet, og I kan tænde lyset på banerne (nu aftenerne er begyndt at blive mørkere).

Toiletter og bad vil dog fortsat været aflåste, dette på grund af de krav der er til rengøring /afspritning dagligt ved brug. Der kan dog som hidtil åbnes ved arrangementer.

Der står sprayflasker med sprit på opvaskemaskinen til brug på håndtag og kontaktpunkter. Vi opfordrer til at bruge dem.

Åbent hus 10.8.2020

KOM OG SPIL TENNIS

Hvornår: 10. aug 2020 kl. 17:00 til 19:00
Hvor: Brønderslev Tennisklub, Hedelundsgade 11, 9700, Brønderslev
Hvem: Alle – Begynder, Letøvede, Øvede

Vær med til en sjov og aktiv dag for hele familien, når Brønderslev Tennis Klub inviterer til åbent hus, hvor I kan prøve at spille tennis og få en snert af den helt specielle atmosfære i klubben. I møder bare op så garanterer vi for store smil og sved på panden.

Man kan komme og spille med medlemmer af klubben, og der vil også være mulighed for at spille frit på banerne hvis i kommer to eller flere.

Har du ikke tidligere spillet tennis kan du fx prøve at spille med de speciallavede

tennisbolde, som gør det let for både børn og voksne at komme i gang med at spille.

Vi står klar med en forfriskning og til at fortælle om klubben samt jeres muligheder for at spille tennis i klubben.

Tilmelding er ikke nødvendig. Husk at invitere eller tagge dem, du vil dele denne gratis oplevelse med ?

Vi glæder os til at byde jer velkommen til en hyggelig dag med åbent hus, socialt samvær og masser af tennis.

Spil-sammen for seniorer starter igen 15.6.2020

Forsamlingsforbudet er nu lempet, så der nu må forsamles 50 personer.

Det betyder jo, at vi nu kan starte på vores spil-sammen igen. Der bliver på de vanlige tider:

Mandage kl 17-19

Onsdage kl 9-11

Torsdage kl 17-19

Søndage kl 10-12

Vi starter mandag d. 15. Juni Der er som sædvanligt reserveret 3 baner til sammenspil (søndag dog kun 2)

Sammenspil er for alle, uanset niveau , vi spiller på kryds og tværs , så alle får godt spil. Så mød op!!

Vi har også planlagt et par småturneringer. Mere herom senere.

Åbning af klubhuset med omklædning, bad og toilet byder, med de regler der foreligger, på nogle udfordringer, dem ser vi om vi kan finde en løsning på. Så klubhuset er fortsat lukket, og I vil høre nærmere senere.

De bedste hilsener og på gensyn

Bestyrelsen

Kommende aktiviteter