I anledningen af at Brønderslev Lawn Tennis Klub blev stiftet 2. maj 1897, blev der afholdt reception den 1. maj 2022 for at fejre klubbens 125 års jubilæum.
Formand Anette Aggerholm hold tale hvor hun bla. fortalte kort om nogle sjove historier og begivenheder fra klubbens lange historie.
Der var fremmøde af såvel tidligere som nuværende medlemmer af klubben, hvor også et par tidligere formænd for klubbens bestyrelse var kommet. Vi havde også besøg naboklubber, DGI/Dansk Tennis Forbund og Brønderslev Idrætssamvirke. Klaus Riis Klæstrup fra Brønderslev Idrætssamvirke holdt også tale hvori han bla. roste klubben og klubbens frivillige for det store arbejde der har været for at klubben har kunnet eksistere i så mange år.
Oplandsavisen lagde også vejen forbi og har lavet en fin artikel der kan ses her.
I lighed med klubbens 100 års jubilæum, er der lavet et jubilæumsskrift i anledningen af klubbens 125 års jubilæum. Der har været en arbejdsgruppe bestående af Anette Aggerholm, Else Simonsen, Karen Jørgensen og Preben Berg, Jubilæumsskriftet kan findes her.
Klubben takker for det fine fremmøde og de gaver vi fik i anledning af jubilæet.